Kvalifikationskrav + ansøgningsfrister
DBFF kvalifikationskrav
DM : Alle kan stille op, der kræves ingen forudgående kvalifikation.
NM : DM top 1 samme år (evt. flere afhængig af hvem UK (Udvælgelses Komité) udvalget udtager og hvor mange arrangør af NM tillader fra hvert land).
EM : NM top 3 inden for de sidste 24 mdr. (Ansøgningsfrist er 1. december. hvert år)
VM : EM top 6 inden for de sidste 12 mdr. (Ansøgningsfrist er 1. august. hvert år)
Konkurrencer :
Har man kvalificeret sig via DM og NM i eksempelvis Body Fitness, kan man IKKE tage til EM I Classic Bodybuilding, og vice versa. Fitnes er fitnes og bodybuilding er bodybuilding.
UK udvalget er sammensat af min. 2 repræsentanter fra dommergruppen. Oftest vil der også være en repræsentant fra bestyrelsen tilstede.
Atleten tilses 6-8 uger før konkurrencen af UK udvalget for at vurdere status på formen (her forventes ikke en konkurrenceform, men der vurderes på om atleten kan nå en konkurrenceform), videregive informationer om den pågældende konkurrence, samt oplyse om ”Code of Ethics”.
UK-udvalget giver besked om godkendte atleter videre til bestyrelsen der vurdere om økonomiske forhold taler for at atleterne kan sendes afsted til den pågældende konkurrence.
Vedr. mastersklasser og kvalificering er der ikke altid Masters med til f.eks. NM, det kan betyde at man ikke kan blive udtaget til NM medmindre man er kvalificeret i en "almindelig klasse". UK udvalget kan dog vurdere at en atlet udtages til at deltage i en "almindelig" klasse på baggrund af placeringen i en masters klasse.
Hvis der ikke er en masters klasse ved NM og man derfor ikke har mulighed for at kvalificerer sig til at ansøge om EM i Masters, har man stadig mulighed for at ansøge om EM på baggrund af en finale placering ved DM.
Stævner:
5-års reglen (OBS! Opdateret efter generalforsamling 3/3-2012)
Man skal kvalificere sig i en top 6 ved DM for at kunne deltage i IFBB godkendte stævner som f.eks. grand prix’er og Open’s m.fl. Derefter skal man min. hver 5. år deltage i et IFBB godkendt stævne (ikke påkrævet at det er DM) ellers skal man igennem DM igen og kvalificere sig på ny.
Kategorierne er som følger: BodyFitness, Athletic Fitness, CBB/BB, Bikini.
Bemærk at masters kun kvalificerer til en masters, dvs. at man ikke kan kvalificere sig i masters ved DM og efterfælgende deltage i et stævne i en almindelig (senior) klasse.
Ønsker man at skifte kategori (f.eks. fra BF til CBB/BB, fra AF til BF eller AF til CBB/BB) skal man igennem DM igen.
Denne liste er opdateret og gældende fra 3/3-2012

Share Article