fredag
sep092011

Spørgsmål vedr. medlemsskab

•Hvad koster det at være medlem af DBFF?

Det koster 500 kr. om året i kontingent (+ 200 kr. ved indmeldelse) kontingentet skal betales senest den 31/1 hvert år. Det er en god idé at sørge for at tilmelde betalingsservice eller oprette en fast overførsel via din netbank for at sikre rettidig indbetaling hvert år.

•Jeg har ikke modtaget en bekræftelse på at jeg er medlem af DBFF, hvad gør jeg?

P.t. foregår bekræftelsen manuelt, så vi sender dig en bekræftelse så snart vi kan se din indbetaling er registreret. Hvis du senest en måned efter indbetalingen ikke har modtaget en bekræftelse fra os, bedes du sende os en mail.
Vi arbejder på at få indmeldelsen op at køre på dbff.dk så man automatisk modtager en bekræftelse når man tilmelder sig via hjemmesiden

•Jeg vil gerne stille op til DM, men er endnu ikke medlem, hvad gør jeg?

Jf. DBFF vedtægter skal man som 1.gangs atlet være medlem af forbundet min. 9 mdr. (som 2. gangs atlet 18 mdr.) for at kunne stille op til DM. Det er dog muligt at stille op alligevel mod at man betaler et ekspresgebyr på 500 kr. 
Dvs: 
Kontingent              500 kr.
Ekspresgebyr          500 kr.
Indmeldelsesgebyr 200 kr.
 I alt 1200 kr. (mail os for kontooplysninger)
Så husk at melde dig ind rettidigt og undgå ekstra gebyr.
Vi arbejder p.t. på at der er både en indmeldelsesformular på dbff.dk til almindelig tilmelding og til eksprestilmelding. Eksprestilmelding fungerer frem til 31/7.

•Jeg har stillet op før, men meldte mig ud efterfølgende. Nu vil jeg gerne stille op igen, hvad gør jeg?
Jf. vores vedtægter:
§10. ATLETER.
Stk. 2 Kun atleter med DBFF - licens kan deltage i officielle forbundskonkurrencer. For at 
der kan udstedes licens, skal atleten have været medlem af forbundet i minimum 9 
måneder. Kravet for anden gangs konkurrerende er 18 mdr´s forudgående medlemskab. Dette gælder også ved genindmeldelse 
Vi opkræver derfor kontingent for de år du ikke har været meldt ind. Dog opkæver vi max. 4 års kontingent, ved genindmeldelse.

•Hvordan bliver jeg medlem af DBFF?
Det er muligt at melde sig ind via vores site www.dbff.dk under Bliv medlem. Når din betaling er registreret modtager du en bekræftende mail fra os.(Vi arbejder p.t. på at der er både en indmeldelsesformular på dbff.dk til almindelig tilmelding og til eksprestilmelding.)